Vi støtter

Uddannelse er vejen til udvikling – også i verdens fattigste lande.

Fundamentet for vores forretning er kompetence, uddannelse og viden. Vi ser uddannelse som vejen til udvikling – også i verdens fattigste lande. Ifølge FN’s verdensmål er det en fundamental menneskeret, at alle børn skal have mulighed for at uddanne sig. Det er et globalt og samfundsmæssigt ansvar, som vi i Scope Investment gerne vil være med til at løfte.

Det er baggrunden for, at vi har valgt at støtte Butterfly Foundation, en dansk-baseret humanitær organisation, der arbejder for at sikre, at børn i udviklingslande har adgang til skolegang og anden uddannelse. For tiden er fokus rettet mod Cambodja, hvor Butterfly Foundation samarbejder med en lokal skole for udsatte børn i hovedstaden Phnom Penh.