Kapitalforvaltning

Tryghed, tillid og kontinuitet er nøgleord

Når vores kunder betror os at forvalte deres formue, er det vores fornemmeste opgave at sikre, at pengene til enhver tid investeres på den rigtige måde. Formålet er at bevare formuen og skabe det bedst mulige afkast – uden at gå på kompromis med risikoen. Vi går som udgangspunkt efter et sikkert og langsigtet afkast på den investerede formue.

Aktiv kapitalforvaltning

Vi tilbyder diskretionær kapitalforvaltning til såvel privatpersoner og familier som professionelle kunder, herunder fonde og institutionelle investorer. I tæt dialog med den enkelte kunde lægger vi en strategi for placering og risikospredning af formuen. Vi påtager os også den aktive styring af porteføljen inden for en nærmere aftalt investeringsramme.

Grundig analyse

Gennem grundig analyse på tværs af aktivklasser sikrer vi vores kunder det bedst mulige afkast kombineret med en høj grad af sikkerhed. Vi investerer langsigtet med fokus på det overordnede mere makroøkonomiske og sektormæssige, men bestemt også på en konkret analyse af den individuelle virksomheds fundamentale forhold, ligesom vi naturligvis også inkluderer investeringens potentielle indvirkning på miljøet og samfundet.

Tryghed, tillid og kontinuitet er nøgleord i vores forvaltning af kundernes formue.

Godkendt af Finanstilsynet

Scope Investment Fondsmæglerselskab A/S fik den 24. april 2017 Finanstilsynets tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed. Finanstilsynet fører tilsyn med, at lov om finansiel virksomhed overholdes og udarbejder redegørelser efter inspektion i de enkelte virksomheder.
Finanstilsynet bidrager også til udformningen af den finansielle lovgivning og indsamler samt formidler viden om den finansielle sektor.

Videre til

Mød det daglige team

Jonas Melchior

CEO & Founder

+45 2921 2402

Jonas Melchior er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet og har efter 2½ år hos Eversheds Advokataktieselskab arbejdet med kapitalforvaltning igennem en længere årrække, heraf 6 år i Merrill Lynch Bank of America, hvor Jonas de sidste 3 år var salgsdirektør med ansvar for Norden, Belgien og Luxembourg. Før etableringen af Scope Investment har Jonas været administrerende direktør i Accunia Fondsmæglerselskab A/S og bestyrelsesformand for Accunia Oy.